Skip to content

Angst

Angst har mange ansigter:

Alle mennesker oplever angst i en eller anden grad. Det er en helt naturlig form for forsvarsmekanisme, når vi føler angst i en given situation som er potentiel farlig. Men angst kan også vise sig i form af fobier, eksamens- og præstationsangst. Eller på mange andre måder, hvor angsten viser sig i forbindelse med en given handling eller situation.

Angsten kan desværre også vise sig i en fuldkommen ukontrolabel form som hos nogle kan være fuldstændig lammende. Angsten kan forhindre et normalt velfungerende liv – både arbejdsmæssigt og privat.

Hvorfor har jeg det sådan?

Der er en årsag til, at du føler angst. Måske har du ubehagelige oplevelser med i din bagage. Oplevelser, som i situationen har gjort dig bange, og som dit underbevidste sind husker – selvom det måske ligger mange år tilbage. Dit bevidste sind har sikkert for længst glemt hændelsen.

Kan der gøres noget ved problemet?

Ja, hvis problemet lokaliseres/erkendes og bearbejdes. Ved hjælp af hypnoterapi kan man via det underbevidste sind forholde sig til den erkendte følelse og få bearbejdet den eller de oplevelser, der gør, at man føler angst i givne situationer.

angst

Hvordan oplever jeg forandringen?

Du vil opleve, at du vil blive i stand til at kontrollere din angst og se situationen i det rette perspektiv, uden at den kommer ud af kontrol. Som følge heraf vil du mærke, at dit selvværd bliver bedre, og at din selvtillid får et ordentlig boost.

Udtalelser

“Efter et år med konstant svimmelhed og udredninger, hvor ingen undersøgelser påviste nogen form for fysisk sygdom ramte angste mig for alvor.

I løbet af få uger gik jeg fra at være udadvendt og social til intet at kunne. Simple ting som at handle, tage til familiearrangementer samt bevæge mig ud i verden på egen hånd, blev så uoverkommelig. Angsten for hvad der kunne ske overskyggede den logiske tankegang, hvilket blev resultatet af en ond spiral med meget voldsomme fysiske symptomer.

Efter diverse alternative behandlinger, som ikke havde en gavnlig effekt blev jeg rådet til at prøve hypnose. Via bekendte fik jeg anbefalet Mogens, og hvor er jeg i dag taknemmelig for det møde.
For første gang i meget lang tid mødte jeg et professionelt menneske, som fra første møde udstrålede en tro på, at jeg selvfølgelig nok skulle blive rask igen. Jeg er ikke i tvivl om, at Mogens i den grad gjorde til, at spiralen begyndte at gå i den rigtige retning. Lige så stille aftog de mange fysiske symptomer, og svimmelheden som havde været så altoverskyggende begyndte også at aftage.

De mange lange snakke inden selve hypnosen har været utrolig vigtige for mig, idet de har været med til at sætte refleksioner over min hverdag i spil. Jeg har altid følt mig velkommen hos Mogens, og vigtigst af alt så har der altid været tid samt troen på, at jeg selvfølgelig ville blive rask igen.

Tak til dig Mogens”

Kirsten 48

“Jeg har i 4,5 år døjet med en ubehagelig kløe, brændende hud og sviende smerte. Jeg var gennem utallige undersøgelser, blodprøver og diverse medikamenter – herunder kemo-medicin.
Jeg mistede min livsglæde og medicinen gav mig så mange bivirkninger, at jeg ikke kunne skelne mellem sygdom og medicin – alle mine tanker drejede sig efterhånden om min krops signaler med efterfølgende angst og sygdomstanker.
Gennem samtale og hypnose med Mogens, fik jeg en masse ting på plads. Jeg blev klar over, at min krop fortalte mig ting, mit intellekt ikke ville forstå, at mine symptomer var reaktionsmønstre på pressede situationer og stress og at jeg var nødt til, at forholde mig til hverdagen og arbejdslivet på en anderledes måde.

Jeg er ikke klø-fri, men det er nu i en meget mindre grad af, hvad det tidligere har været. Når jeg mærker et anfald er på vej, stopper jeg op, reflekterer over, om jeg er ved at bevæge mig ud i en situation, der presser mig, tager stilling og siger fra/markerer min holdning.

Det har været et stort skridt for mig at erkende, at der ikke er en lægelig diagnose på mit problem. Men det er den erkendelse der har hjulpet mig mest.”

Lise, 43 år

“Jeg vil gerne fortælle om den positive virkning hypnoterapi-behandlingerne havde på mig. Efter 5 behandlinger var jeg befriet fra en meget angstfuld tilværelse.

Igennem en meget lang periode (et –  to år ) oplevede jeg at blive mere og mere angst og paranoid. Det var i samværet med mennesker som jeg holdt af og havde et eller andet nært forhold til såsom venner , familie svigerdøtre og børnebørn.

Igennem hele den periode accellerede det med mistro og forestillinger om at de mennesker ikke kunne lide mig, snakkede negativt om mig o.s.v. Efter at have været sammen med de personer, oplevede  jeg oftest hvordan jeg plagede mig selv med disse tanker igennem flere døgn. Det var næsten uudholdeligt for min mand mine sønner og mig selv.

Jeg fik det så voldsom med de negative tanker – jeg havde en stor knude der fyldte fra halsen og hele brystet – jeg havde uro i maven og var så nedtrykt i humøret at jeg gik og græd. Det var svært for både min mand og sønner at forstå hvad jeg oplevede – alt jeg havde observeret – havde de overhovedet ikke set.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen helt uforbindende.
Du finder mine kontaktoplysninger her:

Back To Top